Hyggelig picnic i parken!

Written by Anna on . Posted in Sport og friluftsliv

Pak picnickurven, find et hyggeligt tæppe frem, og smut hen i den nærmeste park! Når dagene begynder at blive længere, og det betyder at dagen skal nydes udenfor. Smør en lækker madpakke eller sandwich, og nyd det fantastiske vejr med familie,gode venner eller noget helt tredje – det er en god og nem måde at skabe hygge på.

Picnic i naturen hele døgnet rundt

Det gode ved sommerhalvåret, er at man kan være ude fra tidlig morgen til sent på aftenen og helt ud på natten. Dagene bliver længere, og humøret bliver højere. Det er skønt at opleve naturen og vejret på forskellige tidspunkter af døgnet. Om det er med venner, familie, kæreste er underordnet. Det er fællesskabet, hyggen og naturen der gør det helt specielt, og det er noget de fleste kan være med på. Så smør madpakken og kom igang!